Opstart

Besøg hos bygherren
En byggeproces starter altid med et møde hos bygherren, hvor vi taler om de behov, ønsker og drømme, du, som bygherre har. Hvad er problemet - mangler I plads, er der behov for et badeværelse mere, eller skal der andre funktioner ind i huset?

Det er også her, vi nogenlunde afdækker ambitionsniveauet i løsningen - omfangsmæssigt såvel som økonomisk. Ikke mindst oplever vi selv den bygning, som det drejer sig om, så vi kan danne os et indtryk af muligheder, materialer og mål.

Procesbeskrivelse og tilbud.
Efter mødet hjemme hos bygherren udarbejder vi en beskrivelse af, hvordan vi ser processen, afhængigt af typen af opgaven og størrelsen. Vi udarbejder også et tilbud, som I godkender, før vi går videre.